Mini dyrehaven

Mini dyrehaven

Mini dyrehaven

Æsler, geder, fugle og får og meget mere
Lige efter hovedindgangen til området ligger fuglevolieret, og syd for drivhusene holder kænguruerne til.
Der er anlagt flere stier på arealet, der fører ned til det beskyttede fuglereservat.

Åstien passerer et dejligt område, som ligger i udkanten af parken; går forbi vores dyrehave og madpakkehuset, hvor den medbragte mad kan nydes, mens børnene leger med de publikumsvante geder.
Hesten og æslerne står fredsommeligt i nærheden.

På pladsen er der en lille legeplads, og ikke langt derfra står dådyrene og ser dekorative ud.

Naturskønt område

Fra det handicapvenlige fugletårn ses domkirken og det slyngede åløb.
Herfra kan man se "sort sol" ud over det store naturbeskyttede område.
Til glæde for de aktive er der anlagt to motionsstier; en med redskaber, og en uden.
Beskæftigelsen Gartneriets Dyregruppe forener pasningen af dyreparken og naturområdet med dets pædagogiske arbejde.